I Søllinge vuggestue og børnehave ser og rummer vi alle børn, der hvor de er. Her sætter vi højt, at børn og voksne føler, at de hører til og har deres egen unikke “plads” i vores fællesskab.
Der arbejdes efter, at vores tilbud skal have fokus på udelivet og bevægelse. Ligeså at der også tages udgangspunkt i den enkelte, således børn med mere behov for indendørs aktiviteter tilgodeses.
Et godt forældersamarbejde er omdrejningspunktet for, at hverdagen for jeres barn og hele familien virker optimalt. Vi er alle en del af hinandens historie. Derfor har vi hver især et ansvar for at yde omsorg og være ærlige og tillidsfuld over for hinanden. Humor er en stor del af huset – smil smitter.
Du kan også læse vores læreplan ved at klikke på [ hent læreplan ]
Leg og bevægelse
Vi har i vores institution valgt at have fokus på leg og bevægelse i hverdagen.
Vi er heldige både at have en stor legeplads, som vi bruger, og bo i et område med landsbymiljø, skov og idrætsanlæg, som vi benytter os af når vi tager på ture ud af huset.
Alle grupper har motorik i gymnastiksalen 1 gang om ugen.
Vil du vide mere, så læs her:
Vi vil gerne fortælle om vores hverdag, og svarer gerne på spørgsmål i hverdagen.
Derudover kommunikerer vi til forældre gennem Parent, og via opslag i Søllinge vuggestue og børnehave.
Vi evaluerer løbende på vores pædagogiske arbejde, så det hele tiden passer bedst muligt til det aktuelle behov hos enkelte børn og i børnegruppen.